Massage hos Klinik Uglebjerg

Massage

Healingsmassage

En skøn og blid massage af hele kroppen, der skaber balance såvel fysisk som psykisk. Hele kroppen bliver masseret, så spændinger/blokeringer bliver opløst. Jeg bruger lange og rolige bevægelser, som er med til at berolige dit nervesystem og får kroppen til at give slip og slappe af.

Jeg har også fokus på kroppens 7 hovedchakraer, hvor jeg gennem afbalancering af disse kan løsne op på følelsesmæssige blokeringer. Du vil opleve at blive afslappet, nærmest meditativ under behandlingen (som gerne foregår i stilhed), og opleve en større ro i krop og sjæl.

Healingsmassagen er godt for

  • muskelspændinger
  • psykiske blokeringer/ubalancer
  • giver øget kropsbevidsthed
  • “grounder” krop og sjæl
  • øger udskillelse af ophobede affaldsstoffer
  • øger energien
  • stimulerer immunforsvaret
  • wellness og nydelse

En hel kropsmassage/healingsmassage (ca.75 min.) 600 kr.

Praktisk info om behandlinger hos Klinik Uglebjerg.

Oversigt over priser på behandlinger.

Cupping massage

Cupping massage hos Klinik Uglebjerg

Cupping massage er en af behandlingsmetoderne i Traditionel Kinesisk Medicin. Metoden har været brugt i Kina i mere end 5000 år. Cupping er en bindevævsmassage, og går derfor mere i dybden end en almindelig massage.

Cupping er effektiv til mange lidelser. Det er meget effektivt ved bl.a.  muskelspændinger, bindevævslidelser,  smerter i knæ, frossen skulder og smerter.

Cupping massage kan også bruges som ren velvære.

Cupping massage giver en øjeblikkelig virkning – efter behandlingen vil du føle dig let og afslappet i kroppen.

Jeg bruger plast cupper, hvor der skabes et vakuum. Huden  bliver så suget op i cuppen. Det øger blodtilførslen til området og hjælper musklerne med at komme af med ophobede affaldsstoffer.

Når huden bliver løftet op af det vakuum der skabes, løftes også musklen og bindevævet op. Derfor er cupping meget effektivt til muskel og bindevævslidelser. Det øger cirkulationen og flowet i kroppen.

Sådan foregår en cupping massage

Behandlingen foregår ved, at jeg først massere f.eks din ryg let i olie, hvorefter jeg kan lokalisere ømheder og spændt bindevæv. Derefter suger jeg cupperne på og derefter trækker jeg dem langsomt henover dine spændte områder. Når muskler og bindevæv suges op, bliver blodcirkulationen stimuleret.

Jeg masserer med forskellige størrelse cupper – alt efter hvad dine udfordringer er. På udvalgte punkter får cupperne efterfølgende lov til at sidde i 5- 10 min, så affaldsstoffer frigøres og myoser løsnes.

Cupperne bruges overalt på kroppen alt efter hvad dine udfordringer er.

Efter behandlingen vil du have mærker – “sugemærker” og nogle gange blålige mærker der hvor cupperne har siddet. Det er ganske naturligt, og det fortager sig efter 2-10 dage.

Du kan også godt være øm, hvilket også er helt naturligt.

TT healing

Healing er universel livsenergi.

Healingsenergien kan tilføres til krop, sind og sjæl når der er brug for det. Denne behandlingsform kan gives til alle i alle aldre.

Hos mig foregår healingen enten, hvor du ligger på briksen eller siddende på en stol. Du kan beholde alt dit tøj på under behandlingen.

Det er også muligt at give dit nyfødte spædbarn TT-healing. Det foregår ved, at du sidder på en stol med dit barn i armene. Derved får både du og dit barn healing. Healing siddende på en stol tager ca. 15-20 min.

Selve healingen tager ca. 30 min, men jeg sætter cirka en time af, så vi lige kan indlede med en lille samtale om evt. problemer og hvad du ønsker at få modtage healing for.

TT healing kan evt. kombineres med en energimassage (se nedenstående)

TT-healing er effektiv ved

  • træthed i krop, sind og sjæl
  • smertelindring
  • spædbørnskolik/uro
  • følelsesmæssig ubalance
  • stress/depression/udbrændthed
  • give energi-niveauet et boost
  • ved graviditetsgener
  • for velbehag og nydelse.

Energimassage

I energimassagen bruger jeg også energien til at løsne op for fysiske og psykiske blokeringer.

Der er en meget blid, men særdeles effektiv massage.

Energimassagen kan både gives som en hel kropsmassage, eller en ryg/nakke massage.

Energimassagen tilfører krop, sind og sjæl fornyet energi! Massagen gives til dig, iført undertøj, liggende på briksen. Jeg sørger for at du er dækket til, så det på intet tidspunkt føles ubehageligt for dig. Din krop bliver smurt ind i massageolie.

Massagen foregår gerne i stilhed i en meditativ stemning.

Kropsmassagen tager ca. 45 min, og ryg/nakke ca. 30 min.

Kranio Sakral Terapi

En KST (Kranio Sakral Terapi) behandling hos mig består af 10 blide teknikker, der er med til at skabe balance i krop og sjæl.

Behandlingen er meget blid og nærværende. Ofte foregår behandlingen i stilhed. Dette giver dig (og mig) mulighed for at komme ind i ”det stille rum” i os selv. Izabella, den skønne kvinde, som jeg har taget dette kursus hos sagde så smukt: ”Der sker magi, når vi bare ER”. Det er så sigende for denne behandling. Jeg berører blidt nogle punkter/greb på dit hoved og på din overkrop. Du er fuldt påklædt under behandlingen.

Kranio Sakral Terapi er godt ved:

Smerter, muskelsmerter, ved piskesmæld, skæv holdning, ADHD, ADD, psykiske lidelser osv. Det er også godt at kombinerer KST med f.eks. BARS, ansigtszoneterapi osv. Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at jeg ikke er Kranio-Sakral Terapeut, men at jeg har lært nogle KST-teknikker.

En KST behandling varer 30-45 minutter og koster på nuværende tidspunkt 350 kr. En kombinationsbehandling koster på nuværende tidspunkt 450 kr.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig her og vær blandt de første, som hører om nye behandlinger, produkter og workshops.

Tak for din interesse - tjek din email for at bekræfte :-)