Workshops og hold hos Klinik Uglebjerg
Workshops og hold
Holdaktivitet hos Klinik Uglebjerg
Yoga & Bevægelse
Yin Yoga
Restorativ Yoga forløb
Mindfulde Yoga – dage
Min intention på disse dage er, at du får kontakt til dit åndedræt, lander i kroppen og får vækket krop, sind og sjæl gennem meditation, blide og mindfulde yoga-flows og afspænding.
Programmet for dagene ser sådan ud (med forbehold for ændringer)
- Åndedrætsmeditation, hvor vi blidt lander i kroppen.
- Blidt yogaflow, hvor vi kærligt vækker kroppen.
- Kropsscanning, hvor vi skaber kontakt til din krop.
Frokostpause
- Blidt yang flow, som vækker energien i din krop.
- Yin yoga, en stille og indadvendt praksis.
- Afslutter med Savasana ( hvilestilling i stilhed)
Dagen rundes af med kaffe/the og lidt sødt.
Det bliver en dag med kropskærlig nærvær. mindfulness, blid yoga/bevægelse og afspænding.
Dagen er også for dig, hvor mindfulness, meditation og yoga er helt nyt. Jeg har selv oplevet og mærket hvor stor en forskel det gør for min krop og mit sind – og det vil jeg gerne dele med dig på en jordnær og hjertevarm måde.
Yogaen på dagen er blid og kropskærlig og tilpasses til dig.
Pris: 550 kr. inkl. kaffe/the/sødt. Du skal selv medbringe frokost. Her er køleskab.
Dato: 28/10 2023
Det vil glæder mig, at byde dig velkommen til en skøn og selvkærlig lørdag.
Træningsterapi efter Mojzisova metoden:
Træningsterapien efter Mojsizova metoden består af en række øvelser ,der har til hensigt at afspænde. mobilisere og stabilisere muskler. Øvelserne er yogalignende bevægelser, som alle kan være med til.
Metoden bliver særligt brugt til fertilitetsfremmende træningsterapi, da den har en veldokumenteret positiv indvirkning på at opnå naturlig graviditet og nedsætte risikoen for tidlig abort. Mojzisova metoden kan også med fordel afvendes som forberedelse til IVF-eller inseminationsforsøg.
Derudover er træningsterapien rigtig god til andre udfordringer, der har med det kvindelige underliv at gøre. Se teksten længere nede på siden.
Træningsterapien er udviklet af den tjekkiske fysioterapeut Ludmilla Mojzisova, der gennem forskellige videnskabelige studier påviste at metoden kan firdoble infertile kvinders chance for at opnå naturlig graviditet uden brug af medicinsk fertilitetsbehandling.
Øvelserne har til hensigt at optimere nerveforsyningen til livmoderen, æggestokkene og æggelederne – altså de reproduktive organer. Derudover øges mobiliteten mellem organerne og blodkredsløbet i underlivet forbedres. Når dette sker, bliver underlivets organer forsynet optimalt med ilt og næring. Udover at øvelserne forbedre tilstanden i dit underliv, har de også til hensigt at afstresse din krop gennem fokus på dit åndedræt og afspænding. Den fysiske træning kombineret med afspændingen giver dit underliv, og dine reproduktive organer, bedst mulige betingelser for at kunne fungere optimalt.
Øvelsesprogrammet er sammensat af en serie af øvelser, og når du har fået dem godt indarbejdet, kan du lave programmet på ca. 20-30 min. Det anbefales at du gerne laver programmet 3 gange om ugen – og gerne mere.
Mojzisova træningsterapien er til dig der:
- Gerne vil forbedre dine chancer for naturlig graviditet
- Til dig der er i fertilitetsbehandling
- Dig der lider af Endometriose
- Dig der har PCO
- Dig der har uregelmæssig og/ eller manglende cyklus
- Dig der oplever smertefulde og voldsomme blødninger
- Til dig, der har arvæv i underlivet – f.eks. efter operationer, infektioner og kejsersnit.
Jeg afholder workshops hvor du lærer og bliver fortrolig med øvelsesterapien efter Mojzisova metoden
“Efter workshoppen lavede jeg flittigt øvelserne 6 dage om ugen. Jeg fik første menstruation en måned efter workshoppen og var smertefri første gang i årevis. Endnu en måned senere havde jeg en positiv graviditetstest efter fertilitetsbehandling. Jeg er glad for at have lært Mojzisova programmet, for det gav mig muligheden for selv at gøre noget aktivt i processen. Og det tog noget af følelsen af at være helt afhængig af andre for at lykkes!”
Workshop i fertilitetsfremmende træning:
På workshoppen lærer du øvelserne og bliver fortrolige med dem, så du kan arbejde videre derhjemme.
Der er 4-6 pladser.
Deltagelse i workshoppen koster 850 kr. I prisen er bogen “Fertilitet og Fysioterapi” (værdi 249 kr.) inkluderet. Heri er øvelserne rigt illustreret.
Jeg sørger for vand, the, kaffe og snacks/frugt til dagen. Frokost skal du selv medbringe. Der er køleskab.