Access Bars og NADA hos Klinik Uglebjerg
Access Bars og NADA
Access Bars
Access Bars er en blid behandling, hvor du ligger fuld påklædt under et lunt tæppe på min briks.
Jeg berører blidt 32 energipunkter du har siddende på siden af ansigtet/kraniet, omkring nakken og på hovedbunden.
Energimæssigt relaterer disse punkter sig til forskellige områder i dit liv – det er bl.a. kommunikation, relationer, kærlighed, sorg, håb, smerter, kontrol, glæde, drømme. Kort sagt, alt det der har med livet at gøre. Når disse energipunkter berøres og aktiveres, er det muligt at opløse de blokeringer og fastlåste tankemønstre, du igennem livet har sat op for dig selv på disse områder (bevidst og ubevidst). Formålet er at få energien i disse punkter til at flyde frit.
Access Bars hjælper dig med at rydde op og slette disse blokeringer og overbevisninger, som er gemt på dit indre lager. Det hjælper dig med at finde ind til din egen unikke sjælskerne, din essens. Dette gør det lettere for dig at tage imod muligheder, træffe nye valg og udfolde og udleve dit fulde potentiale.
Alt du skal gøre når du modtager Access Bars er at modtage. Du skal ingenting – blot tage imod. Access Bars styrker din evne til at være tilstede i nuet.
Det er en meget afslappende behandling, hvor du kan komme ind i en dyb tilstand af stilhed, altså en helt meditativ tilstand. Du vil opleve at kroppen giver efter og sindet hensættes i en behagelig drømmelignende tilstand, hvor balancen mellem krop og sind genoprettes. Det medfører dyb afslapning, effektiv smerteforløsning, øget fokus og en skærpet evne til at være tilstede i nuet.
Access Bars virker afstressende fordi hastigheden på dine hjernebølger sænkes og derved kommer du hurtigt ned i alfa-tilstand. Alfa-tilstand er en meditativ tilstand, hvor din krops egne selvhelbredende ressourcer aktivers.
Access Bars er bl.a. for dig, der oplever:
- Stress
- Tankemylder
- Søvnløshed
- Indre uro
- Modløshed
- smerter
- Tristhed
- Access Bars har effekt på opmærksomhedsforstyrrelser (særligt hos børn)
Access Bars er for dig, der kunne tænke dig:
- Mere indre ro
- Større klarhed
- Følelsen af at være hjemme i dig selv
- Større overskud og mere energi
- balance
Du kan forestille dig det som at få tømt din indre mentale ”skraldespand” .
Selve behandlingen varer ca. 50 min.
NADA
Jeg er certificeret NADA-behandler.
NADA er øreakupunktur, hvor du får sat 5 nåle i hvert øre.
NADA metoden bygger på Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), hvor akupunkturpunkterne balancerer organer, som regulerer både krop og psyke. NADA styrker vores Chi (Livsenergi) og styrker derved Yin og Yang.
NADA kan afhjælpe en række udfordringer, såsom:
Overbelastnings – og stress tilstande, udbrændthed, eksamensangst, tankemylder, fysisk og psykisk uro, hukommelses – og koncentrationsbesvær, dårlig og urolig søvn, mindske stoftrang og abstinenser, regulerer fordøjelsen og giver energi. Nålene kan med fordel også bruges forebyggende.
Det er kroppens eget selvhelbredende og balancerende system, der er i centrum i en NADA-behandling.
“NADA er en fødselshjælper for de ressourcer, som du har glemt, at du har” – Michael Smith.
Alle kan have stor glæde af NADA. Jeg har efterhånden en del gode erfaringer med stressramte, der får NADA nåle. De oplever at nålene giver dem indre ro, fysisk ro og overskud.
NADA kan betegnes som en dejlig måde at give sig selv egenomsorg.
NADA-behandlingen foregår ved at:
Du får sat 5 nåle i hvert øre. Du skal herefter sidde/ligge med nålene i 45 min uden forstyrrende elementer. Hos mig kan du sidde uforstyrret eller ligge på en måtte og hvile dig, men nålene er i. Har du lyst til det, tilbydes du en kop NADA te.
Mange er ofte bekymret for, om det gør ondt at få sat nålene. Det er meget individuelt. Oftes mærkes det bare som et lille prik. Det er meget små sterile nåle, der bruges.
“NADA er en mere spirituel proces, end det er en teknik. Det er en vej tilbage til os selv”.
NADA nålene kan med stor fordel sættes i før eller efter din behandling.
Det koster 75 kr. at få sat NADA nåle i forbindelse med din behandling. Ønsker du blot at få sat nåle og og sidde i ro med en kop te her hos mig, koster det 100 kr. pr. gang.