Zoneterapi

Zoneterapi hos Klinik Uglebjerg

Jeg blev uddannet Traditionel Kinesisk Zoneterapeut fra TKZ-skolen i Varde i 2013. Jeg er RAB registreret (Registreret Alternativ Behandler) og medlem af tkz-forenigen (brancheforening for zoneterapeuter).

Zoneterapien er et fantastisk værktøj og jeg bliver til stadighed forundret og betaget over, hvor meget zoneterapien kan forandre fysiske og psykiske udfordringer. For mig er din fod ikke bare en fod. Dine fødder er en fantastisk indgang til din krops særlige sprog. Jeg arbejder ikke kun på zonerne under dine fødder. Jeg kigger på hele din fod. Dine fødder fortæller historien om dit levede liv, historien om hvad du har med dig og hvad og hvor dine potentialer er. Jeg kigger bl.a. på dine fødders farve, hvordan muskeltonus er, og hvis du har hård hud, har det også en historie at fortælle. Dine fødder lyver ikke. De fortæller din egen unikke historie.

Generelt er zoneterapi en alternativ behandlingsform, som genopretter balancen i krop og sind og dermed giver lindring, energi og øget velvære.

I Traditionel Kinesisk Medicin betragtes mennesket ikke udelukkende som et fysisk væsen, men derimod som en større helhed, hvor sind og sjæl også indgår. Derfor betragtes sygdomme som symptomer på ubalance i denne helhed. Målet med zoneterapien er derfor at genoprette denne balance mellem krop, sind og sjæl

Jeg spørger ind til mange ting, så jeg kan få et helhedsbillede af dig og dermed tilrettelægge en individuel behandling til dig.

Jeg stiller min diagnose ud fra dine symptomer og bruger min viden om kroppens anatomi og fysiologi samt min viden om traditionel kinesisk medicin, og herefter bearbejder ubalancen hovedsaglig ved lette tryk på føddernes over- og undersider.

Hos mig er zoneterapien meget blid og nærværende. Jeg bruger min faglige viden, erfaring og min intuition under behandlingen. Jeg lytter til din krop og lader den guide mig. Kroppen taler det fineste sprog og det er i nærværet, det er muligt at høre dette sprog.

Zoneterapien er et samarbejde mellem dig, din krop og mig.

Det er meget afslappende og beroligende at få zoneterapi.

Du kan bruge zoneterapi ved bl.a

  • Smerter
  • Overstimuleret nervesystem
  • Hovedpine/migræne
  • Søvnløshed
  • Psykiske lidelser
  • Stress
  • Barnløshed
  • Muskelspændinger
  • Menstruationssmerter
  • Hormonelle ubalancer
  • Luftvejslidelser
  • Astma
  • Allergier
  • Fordøjelsesproblemer
  • Forhøjet blodtryk
  • Bivirkninger ved kemoterapi

Zoneterapi er også effektiv for børn med

  • Kolik
  • Mellemørebetændelse/væske på ørerne
  • Stress efter en hård fødsel
  • Overstimuleret nervesystem
  • Ondt i maven
  • Sengevædning
  • Dårlig søvn
  • Uro/stress
  • Spændinger
  • Gentagne infektioner

Jeg har efteruddannet mig i zoneterapi til spædbørn. Det kan du læse mere om under fanen spædbarnszoneterapi.

Du behøver ikke at være syg for at få glæde af zoneterapien. Mange benytter behandlingen for velvære, men også for at opretholde en sund krop og sjæl. Derudover har behandlingen også en forebyggende effekt.

Zoneterapi kombineret med Sjælshealing/Spirituel Rådgivning

Zoneterapi er så skønt at kombinere med Sjælshealing/ Spirituel Rådgivning. Du kan læse lidt mere om det under fanen med Sjælshealing.

Praktisk info om behandlinger hos Klinik Uglebjerg.

Oversigt over priser på behandlinger.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig her og vær blandt de første, som hører om nye behandlinger, produkter og workshops.

Tak for din interesse - tjek din email for at bekræfte :-)